Sange fra den kristne mystik 

I efteråret 2025 og 2026 spillede jeg til fællessang i kirkerne på Frederiksberg i forbindelse med foredragsrækken “Kristne Mystikere”. Igennem fem foredrag hørte vi om den kristne mystik og nogle af de fremtrædende kristne mystikere.

 

Disse foredrag har inspireret mig til at sætte musik til et udvalg af tekster fra den kristne mystik, eftersom jeg opdagede, at der findes en stor og rig kilde af litteratur, som er baseret på menneskelige erfaringer fra en mangfoldig skare af lysende individer.

 

I vores tid har de kristne mystikere fået en fornyet relevans. Flere og flere mennesker opsøger den litteratur og den kunst, der stammer fra de kristne mystikere. Langsomt og roligt er vi ved at opdage hvilken betydning mystikken og dens undersøgelser har for vores kulturliv og det enkelte individ i dag.

 

Igennem denne samling af sange, vil jeg væve strømninger fra mystikken sammen med de begyndende muligheder, vi har i menneskelivet i dag. Mit værk kalder jeg “Sange fra den kristne mystik”, og den er et slags bibliotek med uddrag fra værker inden for den mystiske tradition, samtidig med at det er en revitalisering af mysterieløsningens kraft i mennesket.

 

Hvad er kristen mystik?

Begrebet “mystik” henviser til en erfaringsmetode eller en særlig oplevelsestilstand, som mennesket kan opnå igennem en bestemt skoling af sit indre liv.

 

På sin vis kan man sige, at historiens første mystiske oplevelse indtraf hos det menneske, som hed Saul og som var en ihærdig forfølger af de allerførste kristne. Få år efter at Jesus-Kristus var blevet korsfæstet på Golgatha, var Saul på vej til Damaskus for at arrestere nogle af Kristi disciple, men på vejen dertil skete der noget skelsættende. Pludselig blev Saul indhyllet i et himmelsk lys, han faldt til jorden og han hørte en stemme, der sagde: “Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?” Herefter var Saul blind i tre dage inden han fik sit syn igen. Da blev han døbt og ændrede navn til Paulus, hvorefter han dedikerede resten af sit liv til Kristusoplevelsen i sig.

 

Hos Paulus ser vi et menneske, som oplever noget, der rækker udover det almindelige, sanselige liv. Han får en vision, og det er hvad man kunne betegne som “mystik”. Sidenhen havde mystikken sin guldalder i middelalderen, hvor adskillige individer ligesom Paulus fik åbenbaringer og oplevelser af noget, der ligger udover det fysiske område af tilværelsen.

 

Der findes mystikere inden for både den hedenske, muslimske, jødiske og kristne tradition, så det væsentlige ved mystikken er ikke en bestemt religion. Det, der kendetegner mystikken, er erfaringen af noget, som udspiller sig uden for livets fysiske rammer.

 

Ordet “mystik” er beslægtet med “mysterium”, og det giver os en fornemmelse for det spørgsmål, som mystikerne beskæftigede sig med: Hvorledes hænger verdens mysterium sammen med menneskets liv?

 

Det særegne ved mystikken er, at den beror på en særlig forædling af følelseslivet eller den menneskelige føleevne. For at sætte det i perspektiv, kan man sige, at hvor Logik er baseret på menneskets ræsonneren i sit Jeg, så er Mystik baseret på menneskets empatiseren i sit Jeg. Igennem logisk ræsonnement kan vi tilegne os viden om verden – igennem empatiseren kan vi tilegne os forståelse for verden.

 

Hvordan når man til forståelse?

Forestil dig at du møder en person på gaden, og du synes, at han ligner en, der kommer fra Danmark. Så i din bevidsthed optræder denne person fremover som ‘dansker’. Men en dag viser det sig, at vedkommende i virkeligheden ikke kommer fra Danmark. Han kommer nemlig hen til os og fortæller, at han kommer fra et andet land. Denne tilgang illustrerer mystikerens princip. Mystikeren henter sin forståelse ud fra sagen selv. Mystikeren lader enhver ting og ethvert væsen tale for sig selv.

 

Mystikeren benytter sig af det mest subjektive, vi har – nemlig følelseslivet og føleevnen. Men igennem følelsen søger mystikeren det objektive. Ligesom man kan lære en objektiv sandhed at kende, når en person selv fortæller hvorfra han kommer, så kan mystikeren lære en objektiv sandhed at kende, når vedkommende forbinder sig uselvisk følende til verden. Hvis mystikeren i sin opfattelse ikke når frem til den objektive sandhed, så er der netop ikke tale om mystik. Det er det forhold, der gør den ægte mystik til en troværdig kilde.

 

Vejen til indsigt

Mennesket har igennem tusindvis af år søgt de realiteter, som rækker udover livets fysiske rammer. Alle disse bestræbelser ligner i sin essens hinanden, men der er stor forskel på tidligere tiders vej til indsigt og livet i vore dage. Den allertidligste tradition for opnåelse af klarsyn opstod i den Urindiske tidsalder under navnet Yoga. Denne skoling indebar bl.a. at bringe mennesket i en dødlignende tilstand i tre og et halvt døgn. Siden dengang har udviklingen gået sin gang, og menneskets beskaffenhed i dag er helt anderledes, hvorfor vejen til oplevelser af det oversanselige ikke kræver ligeså drastiske metoder som i hine tider.

 

Ordet ‘mystik’ eller ‘oversanselig oplevelse’ kan lyde mærkeligt eller besynderligt, men mystiske erfaringer er i vore dage langt mere almindelige end folk generelt er klar over. Mange mennesker i vores tid oplever indslag af oversanselige oplevelser, uden at de gør sig det bevidst. Dette vidner i sig selv om et vigtigt aspekt af mystikkens natur: Den vedkommer alle, og i det store billede er den ikke forbeholdt nogen frem for andre.

 

Mystikken vedkommer folket og dens velgørenhed bekommer folkets vel. Derfor må mystikkens frugter høstes med mild hånd og lægges i en kurv, som alle kan nå.

 

Det er med stor glæde, at jeg her kan tilbyde en samling af sange fra den kristne mystik. Disse sange kan bruges som meditation, de kan bruges til rekreation, og de kan bruges som et musisk frirum: Et sted hvor man kan søge hen for at mærke sandhed, skønhed og godhed.